Klassisk Musik Nu vil gerne bidrage til den kulturpolitiske debat.

Den klassiske musik som helhed har ikke nogen interesseorganisation i Danmark, og det vil vi gerne være med til at råde bod på.

Denne hjemmeside vil bidrage til den offentlige debat om musik ved at udgive artikler og kommentarer om såvel aktuelle kulturpolitiske tiltag som mere generelle forhold omkring kunstformen.

Klassisk Musik Nu administreres af Jonas Nørgaard og Søren Rastogi. Vi er klassiske musikere og er ikke tilknyttet nogen anden interesseorganisation, noget politisk parti eller en virksomhed. Indlæggene på denne side repræsenterer således fortrinsvist det faglige og udøvende synspunkt.